Hvem er vi?

HyggeHockey, der er del af c-I-c.dk, er en broget flok af ca. 20 modne (kun af alder) mænd og et par piger. Vi er vidt forskellige, både hvad angår spillestil og baggrund, men har to ting til fælles. Vores begejstring for rullehockey samt at legebarnet i os stadig er intakt.

Hvilket niveau spiller vi på?

De individuelle niveauer på holdet er meget forskellige, men skal vi kategoriseres svarer niveauet generelt nok til bunden af 2. division. Hvad angår kampgejst og konkurrence-moment under kampe, tilhører vi i eliten :-)

Hvor og hvornår spiller vi?

I perioden maj-september spiller vi udendørs. Det sker på vores nye bane beliggende på Nandrupsvej, Frederiksberg. Typisk på torsdage fra kl. 18.30 og til manglende dagslys eller kondition stopper os.

Resten af året, dvs. i perioden oktober-april, spiller vi indendørs i Ø-huset, Århusgade på Østerbro. Typisk hver anden lørdag (lige uger) fra 20.00 og 2-3 timer frem.

Endelige beslutninger om spilletidspunkter afgøres på demokratisk vis, og meddeles før sæsonstart.

Deltager vi i turnering eller træningskampe?

P.t. deltager vi ikke i fast turnering, men det er muligt, at vi i fremtiden tilmelder os et enkeltstående arrangement eller den officielle turnering der strækker sig over en sæson.

Vi ynder at spille træningskampe mod andre klubhold, og forventer af og til at måle os med omverdenen ved at udfordre andre hold. Indtil nu har vi en sejrsprocent på 100 :-)

Regelsæt og beskyttelsesudstyr

Vi spiller så vidt muligt efter de internationale regler, men da kun de færreste har tilstrækkelig beskyttelsesudstyr, opfordres alle til også at spille med hovedet og efter forholdene, og viser hensyn over for medspillere. Iøvrigt gælder, at al spil sker på eget ansvar. Der opfordres dog til brug af beskyttelsesudstyr, især handsker, benskinner, skridtbeskytter og hjelm m. gitter.

Motivator-reglen!

Da vi ikke har råd til incasso, og er mere til gulerod end pisk, gælder følgende:

Medlemmer, der mangler at betale til klubkasse eller kontigent, men som alligevel møder op til spil, skal give de øvrige spillere en omgang sodavand i en af pauserne. Denne ufravigelige regel gælder indtil betaling er bragt i orden.

Kan jeg prøve først?

Du er velkommen som gæst et par gange. Derefter, dvs. fra og med 3. gang, er medlemskab et krav for at spille med. Udendørs koster det ikke noget som gæst, men indendørs skal du betale kr. 80,- pr. gang.

NB! Deltagelse er altid forbeholdt faste medlemmer. Hvis der er mere end 14 spillere på dagen, kan gæster (og medlemmer som mangler at betale kontigent) blive sat som udskiftningsspillere eller helt blive afvist at deltage.

Hvordan bliver jeg medlem og hvad koster det?

Desværre er holdet p.t. lukket for nye medlemmer, men spørg os løbende for status. Hvis du er interesseret i medlemskab, kan du komme på venteliste (gratis), og modtage besked, når en plads bliver ledig eller vi etablerer flere hold.

Send os en e-mail med følgende informationer:
• Fulde navn
• Adresse
• Mobiltelefonnr
• E-mail adresse
• Om du i forvejen er medlem af c-i-c
• Hvormange år du har spillet rulle-/ishockey
• Og om du ønsker tilknytning til vores mailforum (se senere)

Til orientering kan nævnes, at medlemskab koster et engangsbeløb på kr. 100,- til klubkassen (til mål, bolde mv.) samt et årligt kontigent til c-I-c.dk (p.t. kr. 200,-).

Klubkassen: Nordea, reg.nr. 2252, kontonr. 6266481894 (husk anfør dit navn).

Ved indmelding i c-I-c.dk vil du modtage yderligere information omkring indbetaling af kontigent.

Information og kommunikation

Indbyrdes kommunikation foregår via vores mailforum (Yahoo! Grupper).

Via dette forum minder vi hinanden om træning, foreslår alternative eller supplerende spilletidspunkter, og orienterer om evt. aflysninger. SMS-kæde (via mobil) er under overvejelse.


Klik her for at tilmelde dig hyggehockey

Derudover henvises til www.c-i-c.dk, hvor dugfriske informationer om holdet og vores spilletidspunkter også opdateres.

Kontaktpersoner

HyggeHockey: Gon Brorson Prag, mobil 30 222 689.
c-I-c.dk: Lars Vincent Pedersen, mobil 4011 3975.

Aktuelle spillere

Nedenstående kan du se hvilke spillere der både har betalt kontigent til c-I-c.dk og HyggeHockey´s klubkasse, og dermed har fortrinsret til at spille.

Ventelisten

Oversigt over spillere på ventelisten.