Hvem er vi?

Oldschool er et nyt hold i c-I-c.dk, men vi har spillet sammen et stykke tid før vi startede i klubben. Vi spiller for sjov og hyggens skyld, men også for at vinde!

Hvilket niveau spiller vi på?

Oldschool spiller "Gentlemans-Hockey", hvilket betyder begrænset udstyr og tacklinger.

Du behøver ikke være ekspert på skøjterne eller have spillet hockey tidligere for at være med. Det vigtigste er, at du har lysten til at være med på holdet, og motivationen til at lære.

Hvor og hvornår spiller vi?

I perioden maj-september spiller vi udendørs. Det sker på banen på Nandrupsvej, Frederiksberg.

Træning er onsdage kl. 19.30 til kl. 21:00.

Deltager vi i turnering eller træningskampe?

Vi spiller ikke turnering, og kun for sjov!

Udstyr og Beskyttelse

Du skal selv have skøjter og stav med, og det anbefales at benytte handsker, benskinner og albuebeskytter, men vi viser naturligvis hensyn over for medspillere.

Iøvrigt gælder, at al spil sker på eget ansvar.

Motivator-reglen!

Da det er enhver spillers eget ansvar at være registeret hos c-I-c.dk og have betalt kontingent, gælder følgende:
Medlemmer, der mangler at betale kontingent, men som alligevel møder op til spil, skal give de øvrige spillere en omgang sodavand i en af pauserne, og feje banen før næste spilledag. Denne ufravigelige regel gælder indtil betaling er bragt i orden.

Forsat udestående betyder eksklusion af klubben, og dermed mister man muligheden for at spille.

Kan jeg prøve først?

Du er velkommen som gæst et par gange. Derefter, dvs. fra og med 3. gang, er medlemskab et krav for at spille med.

NB! Deltagelse er altid forbeholdt faste spillere. Hvis der er mere end 14 spillere på dagen, kan gæster (og medlemmer som mangler at betale kontingent) blive sat som udskiftningsspillere eller helt blive afvist at deltage.

Hvordan bliver jeg medlem og hvad koster det?

Desværre er holdet p.t. lukket for nye medlemmer, men spørg os løbende for status. Hvis du er interesseret i medlemskab, kan du komme på venteliste (gratis), og modtage besked, når en plads bliver ledig.

Til orientering kan nævnes, at medlemskab koster kontingent til c-I-c.dk (p.t. kr. 200,-).

Ved indmelding i c-I-c.dk vil du modtage yderligere information omkring indbetaling af kontigent.

Information

Der henvises til aktivitets-kalenderen på www.c-i-c.dk, hvor dugfriske informationer om holdet og vores spilletidspunkter også opdateres.

Kontaktpersoner

Holdets kontaktperson er: Martin Larsen, mobil 2623 7321.

Aktuelle spillere

Nedenstående kan du se holdets faste spillere, og dem som dermed har fortrinsret til at spille.

Ventelisten

Oversigt over spillere på ventelisten.